Stafet For Livet 2015

Stafet For Livet 2015

Horsens CrossFit stiller igen et stærkt hold til Stafet For Livet og vi vil gerne have dig med! Det bliver super sjovt og hyggeligt, selvom formålet er ret alvorligt. Sidste år stillede vi til start med hele 38 deltagere og løb i alt i 18 timer. Sammen samlede deltagere og bidragsydere i alt 15.585,- ind til Kræftens Bekæmpelse.

 

Dato: 4. – 5. september 2015
Tid: Fredag kl. 17.00 – lørdag kl. 13.00
Venue: Bygholm Park, Horsens

 

Selvom det ikke er en konkurrence, vil vi SÅ gerne gøre det endnu bedre i år og allerede nu kan vi annoncere, at ingeniørfirmaet Tech Invent A/S donerer min. 2 kr. pr. runde, som vores hold gennemfører.

 

Som deltager

Du kan blive en del af holdet for bare 100,- og alle penge vi samler ind (inkl. dit deltagergebyr) går direkte til Kræftens Bekæmpelse. Det at være deltager på holdet er altså ikke ensbetydende med, at du behøver at løbe eller endda møde op – men det kunne jo være hyggeligt hvis du gjorde. Vi slår teltet op og lover at have kaffe på kanden alle 18 timer 🙂

Løbet kort fortalt:

Vi stiller et hold og reglen er, at min. en person på holdet skal være på banen hele tiden i 18 timer. Om du løber, går eller hopper er lige meget. Der tælles en runde hver gang én deltager har gået en runde. Alt indsamlet går til Kræftens Bekæmpelse.

Hvis du gerne vil være en del af det gode formål kan det gøres på forskellige måder:

  • Bliv en del af holdet for bare 100kr.
  • Du kan sagtens være med på holdet uden af løbe
  • Du kan donere penge til enkelt personer eller holdet
  • Du kan tænde et lys for en du har kær
  • Du kan skaffe sponserer som vil donere penge pr. runde man laver eller antal km. du løber

Alle penge vi får samlet ind går i en fælles pulje, som Horsens CrossFit donerer på hele holdets/boxens vegne.
For mere information se hjemmesiden.

Vi glæder os til at støtte en god sag sammen med dig!

TILMELD DIG HOLDET HER