CoreFit

Core, også kaldet kernemuskulaturen, er en fælles betegnelse for mange muskler som arbejder sammen i midtersektionen i kroppen, for at stabilisere rygraden, hofterne og skuldrene. At have en stærk kernemuskulatur kan hjælpe dig med at forebygge skader på eksempelvis knæ og ryg. Med en veltrimmet core kan du forbedre dine fysiske præstationer ved tunge løft og eksplosive bevægelser.

Under dette træningspas udfordrer vi core kontrol og stabilitet bl.a. ved at lære at holde en neutral ryg og et aktivt bækken. Vi kommer ud over dette også til at øve mobilitet for at bibeholde eller øge vores bevægelsesapparat for et optimeret bevægelsesmønster.